Antibiotika til urinsvejsinfektion

Vælg Klogt anbefaler, at man undgår at give antibiotika til patienter, der ikke har symptomer på blærebetændelse, selvom der er bakterier i urinen.

Ske med piller i farver

Det er alment kendt og accepteret, at vi skal bruge antibiotika med omtanke, for at undgå resistens. Alligevel bruger vi stadig for meget unødvendig antibiotika i sundhedsvæsenet i Danmark. En væsentlig grund til overforbrug af antibiotika er, at der udskrives for meget medicin til behandling af blærebetændelse. Ofte udskrives antibiotika blot på baggrund af fund af bakterier i urinen, og uden kliniske symptomer på blærebetændelse. Og det er imod anbefalingerne. Danmark har nemlig gennem længere tid haft en målrettet indsats på antibiotikaområdet.

Derfor lyder Vælg Klogts anbefaling:

"Undgå at give antibiotika mod bakterier i blæren, hvis der ikke er symptomer, på nær hos børn, gravide og patienter, der skal opereres i urinvejene."

Baggrund

Rationale bag anbefalingen
Symptomer på blærebetændelse kan være hyppig vandladning (flere gange i timen), smerter ved vandladning (svie og brænden), stærk vandladningstrang, smerter ved kønsbenet, smerter ved fyldning af blæren, lette lændesmerter og/eller flankesmerter, feber, lindring efter vandladning, synligt blod i urinen og ildelugtende urin.

Bakterier i blæren er ufarligt, hvis ikke der er symptomer på blærebetændelse – med få undtagelser, hvor andre hensyn skal tages, for eksempel hos børn, gravide og patienter der skal opereres i urinvejene. En positiv urintest (urinstix eller laboratorie urindyrkning) uden symptomer på blærebetændelse, kan være udtryk for en forurenet urinprøve eller en fredelig tilstand, hvor bakterierne ikke generer blærens slimhinde, og derfor ikke giver anledning til problemer.

Undersøgelser viser, at bakterier i blæren, hvor der ikke er symptomer, hverken øger risikoen for sygdom eller død. Antibiotikabehandling forebygger end ikke forekomsten af blærebetændelse, så behandlingen er nytteløs. Derfor skal bakterier i blæren uden symptomer ikke behandles med antibiotika – og urinen bør kun undersøges for bakterier, når der er symptomer på blærebetændelse.

Overflødig antibiotikabehandling kan medføre bivirkninger og fremme resistente organismer (modstandsdygtighed over for antibiotika) – som er en trussel mod folkesundheden.

Litteratur og kilder
  1. Nicolle LE, Gupta K, Bradley SF, Colgan R, DeMuri GP, Drekonja D, et al. Clinical Practice Guideline for the Management of Asymptomatic Bacteriuria: 2019 Update by the Infectious Diseases Society of Americaa. Clinical Infectious Diseases. 2019;68(10):e83-e110. 
  2. Dansk Selskab for Almen Medicin. Urinvejsinfektioner i almen praksis [Internet]. September 2020. 
  3. Weiskopf J, Scott S. Asymptomatic bacteriuria, what are you treating? JAMA Intern Med. 2015;175(3):344-5. 
  4. Ariathianto Y. Asymptomatic bacteriuria Prevalence in the elderly population. Australian family physician. 2011;40:805-9.
  5. Abrutyn E, Mossey J, Berlin JA, Boscia J, Levison M, Pitsakis P, et al. Does asymptomatic bacteriuria predict mortality and does antimicrobial treatment reduce mortality in elderly ambulatory women? Ann Intern Med. 1994;120(10):827-33. 
  6. Mody L, Juthani-Mehta M. Urinary tract infections in older women: a clinical review. Jama. 2014;311(8):844-54.
  7. Sundhedsstyrelsen. Vejledning om ordination af antibiotika - Til landets læger med flere [Internet]. København: Sundhedsstyrelsen. December 2012. 
  8.  Sundheds- og Ældreministeriet. National handlingsplan for antibiotika til mennesker - Tre målbare mål for en reduktion af antibiotikaforbruget frem mod 2020 [Internet]. København: Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Juli 2017. 
  9. Det Nationale Antibiotikaråd, Sundheds- og Ældreministeriet. Inspirationskatalog: 20 veje til at bruge mindre antibiotika [Internet]. København: Sundhedsstyrelsen. November 2019. 
Hvem har bidraget til arbejdet
  • Dansk Selskab for Almen Medicin 
  • Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi 
  • Dansk Urologisk Selskab 
  • Dansk Sygepleje Selskab 
  • Dansk Selskab for Gynækologi og Obstetrik 
  • Dansk Selskab for Geriatri 
  • Danske Patienter 
  • Alzheimerforeningen 
  • Kontinensforeningen 
  • Parkinsonforeningen
  • Kvalitetsudvikling i Almen Praksis i Hovedstaden (KAP-H) 
  • Selvstændig sygeplejerske med erfaring inden for ældre og blærebetændelse

Kontakt

Billede af Camilla Flintholm Raft

Camilla Flintholm Raft

Konsulent
24 75 11 49